Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vil du med om bord?

M/S Bibiana lægger til kaj i Fredericia og søger frivillige hænder

I forbindelse med Trekantområdets Festuge får Fredericia besøg af kunstskibet, M/S Bibiana, der formidler international kunst og kultur til børn. Har du interesse for kunst, arkitektur, havnen eller virtual reality, så har du mulighed for at komme med ombord.

Alle 5. klasser i Fredericia Kommune bliver inviteret til at deltage i workshops på skibet i løbet af Festugen. Til at hjælpe med de mange workshops søger M/S Bibiana frivillige hænder, hoveder og hjerter i alderen 18-100 år, der har lyst til at formidle kunst og arkitektur til Fredericias børn. Der bliver brug for kunstformidlere, udstillingsguider og frivillige til en arkitektur-byggeworkshop, hvor din opgave f.eks. bliver at introducere børn for virtual reality som redskab til at skabe en ny betagende, vild og drømmende arkitektur i de danske havne. For at du er klar til opgaven under festugen, vil du blive klædt på allerede i juni måned.

Du skal kunne tage min. fire vagter á seks timer i tidsrummet 8.30-17.30 i uge 35. Kontakt produktionsleder Carina Zingenberg på carina@bibianadanmark.dk.

Non-profit foreningen BIBIANA Danmark formidler international kunst og kultur til børn gennem nytænkende udstillings – og læringskoncepter.

Publiceret: 02. Juni 2017 10:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere