Kirsten Overgaard, Cecilie Rasmussen, René Hansen og Emma Jahn i baghaven i Erritsø. Foto: Peter Friis Autzen
Kirsten Overgaard, Cecilie Rasmussen, René Hansen og Emma Jahn i baghaven i Erritsø. Foto: Peter Friis Autzen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Værtsfamilie anbefaler udvekslingsstuderende

Det er en berigelse for alle - og ikke til meget besvær - at være vært for en udvekslingsstudent

Familien Overgaard/Hansen i Erritsø ved, hvad de taler om, når snakken falder på udvekslingsstudenter.

Familiens egen datter, Cecilie, har selv været udvekslingsstudent i USA, hvor hun i 2014-15 rejste til Michigan.

Det foregik gennem Rotary. Og når en familie sender en ung af sted på eventyr, forpligter familien sig til at være vært for en udenlandsk studerende senere.

“Vi tænkte ikke så meget over det, da vi sendte Cecilie af sted. Men siden har vi haft flere udvekslingsstuderende boende: To fra Sydamerika og nu Emma fra USA,” siger René Hansen.

Ikke så svært

René Hansen er glad for oplevelsen. Det er Kristina Overgaard også. Især den aktuelle oplevelse med at have Emma Jahn boende er god.

“Emma er meget åben og vil for eksempel gerne tale dansk. Hun harogså en baggrund, der ikke er så forskellig fra Danmark. For eksempel sådan noget med at overholde aftaler og tider. Det var lidt sværere med de to fra Argentina og Brasilien,” siger hun og smiler.

Læs også: Udveksling har givet mig ekstra søster

Den danske familie understreger, at rollen som vært faktisk ikke er ret krævende.

“Selvfølgelig skal man have en lille smule ekstra overskud. Men det handler jo ikke om, at vi skal lave tre retters menu hver aften. De unge skal opleve en dansk hverdag med travlhed og pligter. Og hvis tingene spidser til, har Rotary en lokal counselor, der kan hjælpe både hende og os,” siger Kristina Overgaard.

De to værts-forældre anbefaler andre at opleve det samme. Og de bliver helt sørgmodige, når de tænker på at skulle tage afsked med Emma om en måneds tid.

“Søstrene” Emma og Cecilie følges ad til meget - men ikke til alt. Foto: PFAKirsten Overgaard, Cecilie Rasmussen, René Hansen og Emma Jahn i baghaven i Erritsø. Foto: Peter Friis Autzen
“Søstrene” Emma og Cecilie følges ad til meget - men ikke til alt. Foto: PFAKirsten Overgaard, Cecilie Rasmussen, René Hansen og Emma Jahn i baghaven i Erritsø. Foto: Peter Friis Autzen
Publiceret: 01. Juni 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere