Lajla Bøtter-Jensen er med på Team Rynkeby Trekanten, der samler penge ind til Børnecancerfonden. Foto: Lars Saugbjerg
Lajla Bøtter-Jensen er med på Team Rynkeby Trekanten, der samler penge ind til Børnecancerfonden. Foto: Lars Saugbjerg
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Trekantens nye koncert-arrangør

Lajla fra Team Rynkeby Trekanten skaffer penge til Børnecancerfonden ved at arrangere koncerter

Billetter til 'Die Herren' i Bramdrupdam Sports- & Mødecenter kan købes via billetto.dk
Yderligere information: 26182873

Nogle gange dukker der en tanke op i Lajla Bøtter-Jensens hjerne. 'Det her klarer jeg aldrig'. Tanken dukker især op, når benene syrer til og pulsen dunker. Altså når hun sidder på sin cykel- eller rettere står op på den. Tanken om at cykle de godt 1.200 kilometer til Paris, kan være svær at håndtere, når det går op ad bakke. Men op kommer Lajla altid - og når først man står på toppen, kan man jo klare alt.

Lajla Bøtter-Jensen fra Taulov er med på Team Rynkeby Trekanten - velgørenhedscykleholdet, der hvert år tramper til Frankrig for at sætte fokus på børnecancer. Det er første gang hun er med. Deltagerne forpligter sig til at gøre en indsats for at rejse penge til børn med kræft og deres familier.

“Jeg arrangerer koncerter. Det er lidt vildt, for jeg har aldrig prøvet det før. I løbet af foråret skal 'Midt Om Natten' spille i Vejle, og 5. maj giver 'Die Herren' koncert i Kolding. Jeg sørger også for, at der buskørsel til koncerterne fra Fredericia,” fortæller Lajla Bøtter-jensen.

Der skal sælges over 185 billetter til koncerten i Kolding. Først derefter ryger alle indtægter til Børnecancerfonden, som også får del i øl- og sodavandssalget.

Det er i øvrigt ikke kun via koncerter, at Lajla rejser penge til Børnecancerfonden.

“Jeg har også haft en kunstauktion, der gav 3.500 kroner. Og et bankospil i Vejle, som kastede 12.500 af sig.”

Omkring 40.000 kroner

Det var et tilfælde, at Lajla fik øjnene op for Team Rynkeby.

“Jeg har aldrig interesseret mig for cykling, men så hørte jeg om Team Rynkeby og sammenholdet blandt deltagerne. Min fætters datter var med sidste år og fortalte meget positivt om det. Jeg kender heldigvis ikke til børnecancer blandt mine nærmeste, men det er et supergodt og tiltalende projekt at støtte, synes jeg. Samtidig elsker jeg at have en masse bolde i luften, så jeg tilmeldte mig for at kunne gøre en forskel. Det er mega sjovt og givende at samle penge ind til det gode formål,” fastslår Lajla.

Deltagerne på Team Rynkeby Trekanten er dygtige til at indsamle penge. Faktisk det bedste hold i landet. Sidste år lykkedes det dem at indsamle 4,7 millioner kroner til Børnecancerfonden.

“Går alt som planlagt, vil jeg kunne bidrage med omkring 40.000 kroner,” siger Lajla Bøtter-Jensen.

Der skal en vis portion stædighed - og et skub i ryggen - for at nå til den franske hovedstad til sommer. Deltagerne skal have nogle kilometer i benene inden turen går sydpå, og derfor står den på spinning og mountainbike flere gange om ugen. Snart bliver vejret så godt, at de gule racercykler ruller ud på asfalten.

“Det er mega hårdt, og måske får jeg brug for et skub i ryggen. Men alle hjælper alle på holdet, så jeg glæder mig virkelig meget. Det bliver større end juleaften, når jeg ruller i mål.”

Publiceret: 15. Marts 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
ANNONCER
Se flere