Thomas Banke har efter få dages åbenhed omkring sit kandidatur valgt at trække sig igen.  Foto: Rasmus Herlufsen/Hippofoto
Thomas Banke har efter få dages åbenhed omkring sit kandidatur valgt at trække sig igen. Foto: Rasmus Herlufsen/Hippofoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Thomas Banke vil alligevel ikke i Folketinget

Opstilling har ført til ubehageligheder, skriver eksborgmesteren på facebook

Thomas Bankes beslutning om ikke at stille op blev truffet efter Lokalavisens deadline. Derfor nævnes han i Lokalavisen Fredericia som en af de kandidater, de lokale Venstre-medlemmer skal vælge i mellem på torsdag.

Efter Bankes exit står valget mellem Jan Køpke Christensen, Peter Christian Jørgensen og Kurt Kingod.

Fredericias tidligere borgmester, Thomas Banke, meddeler, at han alligevel ikke vil forsøge at blive Venstres folketingskandidat i Fredericia.

Den 33-årige politiker, der i sidste uge fortalte, at han gerne ville tilbage på den politiske scene, har ombestemt sig og henviser til, at kandidaturet har medført ubehageligheder, han ikke havde forudset - men som han heller ikke ønsker at præcisere. Det vides derfor ikke, om hans beslutning skyldes pres fra partitoppen eller om andre lagt pres på ham.

På sin facebookprofil skriver Thomas Banke om sin beslutning:

 

Kære FB-venner,

Først og fremmest, tusind tak til alle jer der har støttet mig de seneste dage. Det betyder rigtigt meget. Jeg sætter stor pris på hver en venlig kommentar – det har været meget overvældende. Det samme gælder for alle de der i øvrigt har støttet mig på den ene eller anden måde.

Dernæst må jeg med dyb beklagelse meddele jer at følgende netop er udsendt til offentligheden.

Jeg har min familie for kær til at drage dem direkte ind i den mere ”mørke” side af det at være i en offentlig person og det er hvad vi har oplevet. Og da jeg har et liv udenfor politik har jeg været nødt til at træffe nedenstående beslutning, hvilket i øvrigt er en yderst velovervejet en af slagsen.

Jeg elsker stadig Fredericia og mit parti, og jeg finder stadig politik interessant, men med afsæt i nedenstående skulle det ikke være nu. Hvad fremtiden så byder ved jeg ikke aktuelt, men jeg skal nok klare mig; jeg har nogle gode mennesker omkring mig og nok at give mig til – der er trods alt andet i livet end politik. Men jeg ønsker ikke mere offentligt fokus af hensyn til min familie i den tid det måtte tage før jeg er klar til at fortælle hvad der evt. fortælles skal.

De bedste hilsner til jer alle.

Thomas --- ”Thomas Banke har, af personlige årsager og familiemæssige hensyn, valgt at trække sit kandidatur efter en grundig tænkepause i weekenden. Han udtaler ”Det er med stort vemod, men dog også ro i sindet, at jeg må trække mit kandidatur. Vemod, fordi jeg har modtaget rigtigt mange pæne ord, skulderklap og i det hele taget fået stor støtte, hvilket jeg ydmygt takker alle for – det har gjort et stort indtryk på mig, hvorfor denne beslutning ikke var let at træffe. Men det sker dog med ro i sindet, fordi jeg kan konstatere, at min person fortsat er langt mere interessant end politikken.”

”Sagen er den, at min tætteste familie samt mine nærmeste, siden jeg meddelte mit kandidatur, er blevet direkte indblandet i mit politiske engagement på en yderst ubehagelig måde – det er simpelthen kommet for tæt på og gået langt ud over vores personlige grænser. Det er absolut ikke rimeligt og det kan jeg ikke byde dem. Hensynet til min familie og mine nærmeste vægter naturligvis højest – de skal ikke udsættes for det pres jeg selv har lagt under siden fredag. Derfor denne beslutning. Jeg ønsker alle tre kandidater held og lykke på opstillingsmødet, ligesom jeg ønsker Venstre lokalt såvel som nationalt alt godt. Jeg er fortsat Venstremand og fæstningsdreng af hele mit hjerte, men jeg har også et liv uden for politik og det agter jeg at prioritere højest i den nuværende situation.” Siger Thomas Banke, der i øvrigt ikke har flere kommentarer, og derfor henviser til kredsformand Jakob Ladingkær.

---

Thomas Banke og hans familie beder samtidig offentligheden om, at respektere deres ønske om at få genskabt den nødvendige ro. Derfor vil han ikke kunne træffes i den kommende tid. Der appelleres til at dette ønske respekteres. Rent praktisk skal det i øvrigt oplyses at Thomas Bankes telefon vil være slukket i den nødvendige tidsperiode af hensyn til ovennævnte.”

Publiceret: 27. Januar 2015 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

ANNONCER
Se flere