Thalita Beltrâo Sørensen er med i Lokalavisen Fredericias talentjagt. Foto: Lars Saugbjerg
Thalita Beltrâo Sørensen er med i Lokalavisen Fredericias talentjagt. Foto: Lars Saugbjerg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Talentjagten: Hun skaber den rigtige figur

14-årige Thalita Beltrâo Sørensen er nomineret i Lokalavisens talentjagt for sine evner som skuespiller

Lokalavisen Fredericia uddeler 1. september 2017 to talentpriser på hver 10.000 kroner. Den ene går til et kulturtalent, og den anden til et sportstalent.
For at blive indstillet, skal man være fyldt 13 år og endnu ikke fyldt 19 år, den dag man indstilles.
For at blive indstillet, skal man enten bo i Fredericia Kommune eller være tilknyttet en klub/forening/institution/hold i Fredericia Kommune.
Man kan godt indstille sig selv, sin datter, sin søn eller holdkammerat.
Indstillinger indsendes pr mail til red-fre@lokalavisen.dk og keld.vestergaard@fredericia.dk. Skriv “Talentjagt” i emnefeltet.

“Det ligger vist i blodet.”

14-årige Thalita Beltrâo Sørensen, der går i 8. klasse på Fredericia Realskole, er nomineret til Lokalavisen Fredericias talentpris på 10.000 kroner. Hun er vild med skuespil, og måske har hun det ikke fra fremmede.

“Mine bedsteforældre mødte hinanden i et cirkus. Min morfar var klovn, og min mormor var cirkusprinsesse,” smiler den unge skuespiller, som på sin mors side har brasilienske rødder.

Thalita Beltrâo Sørensen, der bliver trænet på Den Kreative Skole, har interesseret sig for drama siden børnehaveklassen, hvor hun spillede cirkusklovn.

“Jeg var den eneste, der skulle stå på scenen alene. Og jeg var så opsat på at gøre det godt, at min 'sceneskræk' - som jeg ellers havde haft - bare forsvandt. Det var dér, jeg blev glad for skuespil.”

Med i julekalender

Thalita medvirker i julekalenderen “Sofies magiske jul”, der lige nu bliver sendt på TV-Syd. Og det er skaberen af julekalenderen, June Alison, og Louise G. Thygesen, der er instruktør på Sofies Magiske Jul og dramalærer for Thalita, der har indstillet skuespilleren til prisen.

“Det er virkelig fedt at være med i julekalenderen. Jeg plejer jo at spille teater, men film er noget andet - uden et synligt publikum, man skal tale til. Men jeg kan lide begge genre.”

Thalita beskriver det som 'meget anderledes' at se sig selv på skærmen.

“Det er spændende at se det endelige resultat. Og i min klasse har de valgt at se den i frikvarterene. Det føles lidt underligt - og jeg får sommerfugle i maven.”

Nervøsitet er dog ikke et problem for Thalita.

“Det hjælper jo rigtig meget, når man er sammen med vennerne og andre skuespillere, som man har øvet sammen med. Hvis man er lidt spændt, ved man, at man ikke er alene. Og så snart man har sagt sin første replik, så kører det bare derudaf - hvis selvfølgelig man har øvet sine replikker ordentligt.”

Thalita terper replikker med sin mor, storesøster og vennerne.

“Jeg synes også det hjælper, hvis jeg læser replikkerne lige inden jeg går i seng. Så husker jeg dem bedre.”

Ifølge dramalærer Louise G. Thygesen, er Thalita en alsidig og lærenem skuespiller.

“Hun har et fantastisk gåpåmod, og det falder hende naturligt at lave teater. Hun er god til at tage imod instruktion, og fanger beskederne rigtig, rigtig hurtigt. Hun har en enorm energi og en meget positiv tilgang til tingene. Hun kan klare store roller, for hun kan huske sine replikker - også når det er en ordentlig smøre. Hun er meget seriøs i sit arbejde, og hvis hun bliver ved, tror jeg hun når langt,” lyder de rosende ord fra Louise G. Thygesen.

Skaber følelser

Som skuespiller kan man blive inspireret af andre skuespillere, og for Thalita er det ofte lidt fjollede karakterer.

“For eksempel Jim Carrey - og jeg har være meget interesseret i Charlie Chaplin. De skøre og udadvendte kan jeg godt lide. Måske ligger det i blodet,” smiler Thalita.

“Jeg elsker det. Man kan være så fjollet man vil. Man kan gå ind i en karakter, som ikke er en selv - og virkelig arbejde med at skabe den rigtige figur, skabe den følelse, som personen har. Det er ikke sikkert, at følelserne er beskrevet i manuskriptet, men så må man se på karakteren, kigge 'ind' i teksten og arbejde med personen, så man skaber de rigtige følelser.”

Mange af døgnets timer handler for Thalita om skuespil og drama. Når hun ser en film eller får undervisning på Den Kreative Skole. Og der er blevet brugt ikke så få weekender i september og oktober på optagelser af julekalenderen.

Alsidig og lærenem

Drømmen er at gøre skuespillet til en levevej.

“Jeg føler mig hjemme, når jeg spiller skuespil. Det er noget, jeg gerne vil nå langt med. Den store drøm er at spille med i store film - og muuuligvis vinde en Oscar,” griner det 14-årige talent.

Næste store skridt mod en statuette bliver et ophold på Lunderskov Efterskoles dramalinje.

Publiceret: 13. December 2016 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere