Signe Rasmussen er med i Lokalavisen Fredericias Talentjagt. Foto: Lars Saugbjerg
Signe Rasmussen er med i Lokalavisen Fredericias Talentjagt. Foto: Lars Saugbjerg
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Talentjagt: “Dansen gør mig glad”

15-årige Signe Rasmussen fra Erritsø er nomineret i Lokalavisens talentjagt for sine evner som danser

Lokalavisen Fredericia uddeler 1. september 2017 to talentpriser på hver 10.000 kroner. Den ene går til et kulturtalent, og den anden til et sportstalent.
For at blive indstillet, skal man være fyldt 13 år og endnu ikke fyldt 19 år, den dag man indstilles.
For at blive indstillet, skal man enten bo i Fredericia Kommune eller være tilknyttet en klub/forening/institution/hold i Fredericia Kommune.
Man kan godt indstille sig selv, sin datter, sin søn eller holdkammerat.
Indstillinger indsendes pr mail til red-fre@lokalavisen.dk og keld.vestergaard@fredericia.dk. Skriv “Talentjagt” i emnefeltet.

“Det er en kæmpe overraskelse. Det gør mig SÅ glad.”

15-årige Signe Rasmussen er netop blevet nomineret til Lokalavisen Fredericias talentpris på 10.000 kroner. Hun er en stjerne på et dansegulv.

“Det startede for syv år siden. Min mor tvang mig til dans, men allerede efter den første gang fik det en særlig plads i mit hjerte. Jeg elskede det,” fortæller det 15-årige talent.

Signe er vild med alle genre, men hiphop og street dance fylder mest. Hun er en del af Allingham Dance Team i Odense, og stiller gerne op til dyst. Foråret har budt på to førstepladser i individuelle konkurrencer. For et par år siden blev hun optaget i dansekompagniet Unge På Vej.

“Her er det moderne dans, og det har udviklet mig ekstremt meget teknisk - og mentalt. Unge på Vej har givet mig en tro på min dans og en stor selvtillid.”

Signe har også været med i skolemusicalen Askepop. Derudover har hun haft undervisningsforløb på flere skoler, hvor hun har undervist børn i dans. Hun deltager også i diverse workshops rundet om i landet - med alle mulige forskellige stilarter.

Bekymringer forsvinder

“Jeg har faktisk altid været genert, og har ikke turdet sige så meget. Men når jeg danser er det som om, jeg kommer ind i min egen verden, hvor jeg får en masse selvtillid. Alle bekymringer forsvinder. Jeg føler mig mere sikker på mig selv. Det er i dansen, jeg føler mig hjemme, og det falder mig naturligt at gå på scenen,” lyder det fra Signe Rasmussen.

Signe Rasmussen bruger utallige timer om ugen på dans.

“Jeg træner hele tiden, hver dag - og når jeg ikke træner, tænker jeg på dans. Selv i skolen kan jeg køre en dans igennem i hovedet. Og i frikvarterene går jeg tit ned i skolens danserum. Det er ikke svært at finde motivation, for dansen gør mig glad.”

Drømmen er at gøre dansen til en levevej.

“Det kræver hårdt arbejde, men det skal afprøves. Måske skal jeg optræde, måske skal jeg undervise - måske skal jeg noget helt tredje, bare det handler om dans.”

Publiceret: 22. Marts 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere