Årsagen til storbranden i februar efterforskes stadig. Dangødning har fjernet de resterende tanke på grunden men planlægger at etablere et nyt anlæg. Foto: Trekantbrands drone
Årsagen til storbranden i februar efterforskes stadig. Dangødning har fjernet de resterende tanke på grunden men planlægger at etablere et nyt anlæg. Foto: Trekantbrands drone
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Storbrand: Oprydning koster op til 96,2 millioner kroner

Rapport sætter tal på oprydningen efter storbranden for snart ti måneder siden

Det vil koste op mod 96,2 millioner kroner at rydde op efter storbranden på Fredericia Havn. Det skriver mx.dk med henvisning til en rapport, Dansk Miljørådgivning har lavet for de to firmaer, der ejer det brændte tankanlæg, Dangødning og Nagro.

Dansk Miljørådgivning vurderer, at op mod tre fjerdedele af det kvælstof, der blev ledt ud i Lillebælt og jorden på og omkring brandtomten, er fordampet. Prøver af jorden godt en måned efter branden afslører dog, at mængden af "uorganisk kvælstof" var 90-260 gange over normalen.

Fredericia Kommune har for længst varslet en miljøsag mod de to firmaer. Men det er endnu for tidligt at konkludere på rapporten, oplyser kommunens chefjurist, Henrik Melchior Olsen.

"Vi skal have kigget rapporten godt og grundigt igennem, inden vi udtaler os om, hvad vi vil gøre," skriver han til mx.dk.

En tidligere rapport, udarbejdet for Fredericia Kommune, slår fast, at udslippet kan skade havmiljøet i Lillebælt i op til ti år.

Publiceret: 23. November 2016 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt