Stig Gerdes er blevet politianmeldt for at overtræde sit forbud mod at arbejde som læge. Den slags kan straffes med bøde og op til tre måneders fængsel. Foto: Peter Friis Autzen
Stig Gerdes er blevet politianmeldt for at overtræde sit forbud mod at arbejde som læge. Den slags kan straffes med bøde og op til tre måneders fængsel. Foto: Peter Friis Autzen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stig Gerdes er blevet meldt til politiet

Risikerer bøde eller fængsel for at arbejde som læge trods forbud

Sagen om Fredericia-læge Stig Gerdes udvikler sig stadig.

Senest er han blevet meldt til politiet for at overtræde det forbud, han har mod at arbejde som læge og at kalde sig læge.

“To bevæbnede betjente bankede på hjemme hos mig. Jeg var ikke selv hjemme men fik besked om, at politiet ledte efter mig,” siger Stig Gerdes.

Politiet i Fredericia bekræfter, at der er indgivet anmeldelse og at en sag behandles.

Ifølge Stig Gerdes skyldes det hele en misforståelse.

“Selvfølgelig arbejder jeg ikke som læge, når min autorisation er blevet inddraget. Det her er altså liiiige i overkanten, synes jeg. Men man må da godt nok sige, at de følger sagen om min autorisations-indragelse grundigt op,” siger Stig Gerdes.

Hvem udfyldte attest?

Stig Gerdes oplyser, at han er blevet anmeldt, fordi en lægeattest med hans træk på er blevet underskrevet og brugt i en borgers sag ved Fredericia Kommunes jobcenter.

Læs også: Se på resultatet - ikke kun proceduren

“Men jeg har sgu ikke underskrevet noget attest. Det må jeg jo ikke. Men mit navn og klinikkens adresse står på standardattesten. Men det er ikke mig, der har udfyldt attesten. Det har den læge, der som vikar betjener klinikken. Det kunne Jobcentret have opklaret ved et simpelt telefonopkald. Men i stedet går de til Styrelsen For Patientusikkerhed og anmelder mig.”

Stig Gerdes opfatter anmeldelsen som ressourcespild og forfølgelse.

“Det er stikkeri og helt horribelt”, siger Fredericia-lægen, som ikke må kalde sig læge.

At kalde sig læge trods forbud straffes med bøde eller fængsel op til tre måneder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Arbejdsmarkeds- og Borgerservicechef Dennis Mølgaard Hansen.

Styrelsen For Patientsikkerhed oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at kommentere.

Publiceret: 28. Marts 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
ANNONCER
Se flere