Mange mænd trænger til at leve lidt sundere. Sygdomstatistikker og en levetid, der er fire-fem år kortere end kvinders, taler ikke til mændenes fordel.
Mange mænd trænger til at leve lidt sundere. Sygdomstatistikker og en levetid, der er fire-fem år kortere end kvinders, taler ikke til mændenes fordel.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sløv tilmelding: Mændene bliver på sofaen

Rigtige Mænd Løbet i Fredericia har brug for flere deltagere

Løbet afvikles samtidigt 58 steder i landet. Alle løb er ens, og alle mænd kan være med.
Løbet er et stjerneløb, hvor holdet skal nå at løse så mange opgaver som muligt inden for to og en halv time.
Et hold består af fire eller fem mænd. Et fire-mandshold har to cykler med, og et fem-mandshold har tre cykler med.
Tilmelding frem til den 21. maj på www.sportstiming.dk/rigtigemaend.

Måske er det kvinderne, denne artikel skal henvende sig til. Hvornår har du sidst råbt af din mand? Hvis du kan få ham til at deltage i Rigtige Mænd Løbet, kan du råbe af ham - eller til ham - lige så tosset, du vil. Det kan være, han mander sig op på ruten - når du som publikum 'gør hals'.

Alle mænd har mulighed for at prøve kræfter med 'Rigtige Mænd Løbet' onsdag 24. maj i Fredericia. Men mændene sidder lidt for tungt i sofaerne derhjemme.

“Tilmeldingerne går ikke for godt. Lige nu har vi kun fire hold tilmeldt, og det er da ærgerligt. Vi skal op på mindst 12-15 hold for at kunne gennemføre,” lyder det fra Ib Østergaard, firmaidrætten i Fredericia, der sammen med kommunen står bag løbet.

Ib Østergaard slår fast, at Rigtige Mænd Løbet slet ikke er så farligt som det lyder. Ruten er på i alt 12 kilometer.

“Det er et stjerneløb med syv opgaver. Man skal blot løse så mange opgaver, som holdets evner rækker til. Det handler om at få en god oplevelse som et team - og få tingene til at ske. Det er en unik mulighed for at få en anderledes motionsoplevelse sammen med sine kammerater eller kollegaer,” siger Ib Østergaard, der ikke vil afsløre opgavernes indhold.

“Jeg kan fortælle, at der indgår bind for øjnene - og en forhindringsbane. En af opgaverne kalder vi 'Stripperen', en anden kalder vi 'Damejagten. Jeg vil sige, at nogle opgaver kræver råstyrke, andre kræver snilde,” smiler Ib Østergaard.

Rigtige Mænd Løbet afvikles dagen efter Bike & Run Stafetten i Fredericia, og det kan være årsagen til den manglende opbakning.

“Muligvis, men det gør tingene meget lettere for os som arrangør, når løbene ligger tæt. Stævnepladsen ved Sundhedshuset står klar, så nu håber vi bare, at mændene ikke bliver siddende derhjemme.”

Rigtige Mænd Løbet er en del af Rigtige Mænd-projektet, der også består af det digitale træningsfællesskab Rigtige Mænd Sjakket. Projektet bygger en ny dimension på tv-programmerne Rigtige Mænd, der netop er blevet vist på DR1.

Publiceret: 16. Maj 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt