Foto: Claus Fisker/Fredericia Kommune
Foto: Claus Fisker/Fredericia Kommune
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Samarbejde om nye uddannelse

I de kommende år forventes en lang række nye job i transportbranchen at opstå i Fredericia og omegn. Derfor skal der uddannes flere indenfor transportfagene. Det har Fredericia Kommune, IBC, EUC Lillebælt og Erhvervsakademi Lillebælt givet hinanden håndslag og underskrift på.

“IBC ønsker at bidrage aktivt til målsætningen om at sikre veluddannet arbejdskraft indenfor et vigtigt vækstområde som transport og logistik. Derfor hilser vi samarbejdsaftalen velkommen som en chance for at bringe relevante aktører sammen i en proces med mange muligheder. Selvom det primære fokus i første omgang vil være på kursus og erhvervsuddannelser, er der også spændende perspektiver indenfor de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvor vi i forvejen har et godt samarbejde med EUC,” siger Jakob Lund i en pressemeddelelse. Han er campuschef hos IBC.

Hos EUC Lillebælt er de allerede godt i gang med at udbygge tilbuddene til de, der vil uddanne sig indenfor transport og logistik. I dag udbyder EUC Lillebælt allerede uddannelser inden for transport, lager og logistik, og sidste år blev togklargøringsuddannelsen og lufthavnsuddannelsen tilføjet det i forvejen store udbud.

“Hos EUC Lillebælt ser vi et stort potentiale i transport- og logistikområdet, og den synergi vi har med udviklingen i branchen her i Fredericia. Samarbejdet gør det muligt at tilpasse vores udbud af uddannelser til de områder, som vores lokale virksomheder efterspørger. Det er en kæmpe fordel for både virksomheder og studerende,” siger uddannelseschef hos EUC Lillebælt, Hugo Brund Nielsen, i pressemeddelelsen.

Erhvervskademi Lillebælt udbyder en lang række erhvervsrettede efteruddannelser og grunduddannelser, blandt andet logistikøkonom, som retter sig mod transport- og logistikbranchen.

“Det er Erhvervsakademi Lillebælts formål at dække uddannelsesbehovene i vores område. Med den udvikling, der er og har været i Fredericia på transport- og logistik-området, er det naturligvis særdeles attraktivt at deltage i samarbejdet. Vi glæder os til at udforske mulighederne i tæt samarbejde med områdets øvrige uddannelsesinstitutioner for at sikre et godt og væsentligt tilbud til branchen – og Fredericia og Fredericias virksomheder helt generelt,” siger Birger Brandt, der er uddannelseschef hos Erhvervsakademi Lillebælt.

Publiceret: 15. Juni 2017 09:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere