Præsident for Fredericia Lillebælt Rotary Klub, Henning Bøgh, sammen med teaterchef Søren Møller.
Præsident for Fredericia Lillebælt Rotary Klub, Henning Bøgh, sammen med teaterchef Søren Møller.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rotary hædrer teaterchef

Fredericia Lillebælt Rotary Klub har hædret teaterchef Søren Møller for at have sat Fredericia Teater og Fredericia på den internationale musicalscene. Det skete torsdag aften, da han blev tildelt en såkaldt Paul Harris - en hædersbevisning opkaldt efter Rotarys grundlægger.

Søren Møller takkede for hæderen og slog fast, at han deler den med resten af holdet på Fredericia teater.

“Jeg ser det som en medvind til det projekt, som jeg har gang i, og som jeg har arbejdet med de sidste 17 år i Fredericia. Jeg ser det i lige så høj grad som anerkendelse til mine kolleger, til byrådet, til min bestyrelse – og til alle de mennesker, som bakker op om teatret i det daglige,” lød det ifølge en pressemeddelelse fra Søren Møller.

Søren Møller slog fast, at Fredericia Teater igennem de sidste tre sæsoner har været det teater udenfor København i Danmark, som har solgt flest billetter, og har flest gæster.

“Det agter vi at blive ved med i den kommende sæson, og i de kommende sæsoner. Og jeg har en klar mission om at blive Danmarks bedste musicalteater, som gerne skulle bygges her ovre på den anden side,” sagde Søren Møller og rettede blikket ud gennem panoramavinduet på Restaurant Oven Vande til FredericiaC-området.

Publiceret: 02. Juni 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere