Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rock: Ny udgivelse fra Silhouette

For godt et år siden debuterede Fredericia-/Kolding-baserede Silhouette med mini-lp'en 'Die The Fire'. Nu er de klar med en ny single, 'My Avidity'. Senere i år udsender de deres første album i fuld længde. Inden da - i begyndelsen af året - udkommer endnu en single. Til juli spiller de på MMF Zero i Fredericia.

Debuten fra sidste år gav Silhouette en massse ros og opmærksomhed og førte til koncerter i Danmark, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Tyskland.

Den nye single kan streames og downloades gratis. Bandet beskriver den som “lyden af old school, riffbåren ”derudaf rock” tilført længselsfulde, psykedeliske passager. Udtrykket er både stemningsmættet, melodiøst og progressivt, hvor musik og tekst frembringer minder om halvfjerdsernes hårde rock samt kunstnere som Roky Erickson, Pink Floyd og Fleetwood Mac.”

'My Avidity' blev indspillet i Outhouse Studio december 2016 i samarbejde med Morten Husted.

Pressefotoet er taget ved ruinerne af slottet Cachtice i Slovakiet, der først var bopæl og siden fængsel for grevinde Elizabeth Báthory, som efter sigende torturerede og dræbte hundredvis af piger og unge kvinder.

Publiceret: 09. Januar 2017 10:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt