’Rigtige Mænd’ over hele landet mødes og træner sammen i sjak frem mod løbet i maj. Foto: Lars Reese/Morten Knudsen
’Rigtige Mænd’ over hele landet mødes og træner sammen i sjak frem mod løbet i maj. Foto: Lars Reese/Morten Knudsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Øldunke og sofakartofler træner sammen

Du kan stadig nå at være med i motionsgruppen ’Rigtige Mænd’

DR1 er på vej med en ny sæson af 'Rigtige Mænd', og som noget nyt kan alle danske mænd få samme type træning og udfordringer, som mændene i tv-programmerne.

Det nye træningsfællesskab 'Rigtige Mænd Sjakket', åbnede 1. marts og er fyldt med god værkstedshumor og kammeratlige drillerier - for det skal der til, når kampen for et sundere liv bliver sat ind.

Firmaidrætten i Fredericia og Fredericia kommune er med i projektet og arrangerer 'Rigtige Mænd Løbet' 24. maj ved det nye Sundhedshus.

I Lindys fodspor

Mænd landet over er inviteret indenfor i universet, når fem nye 'Rigtige Mænd' går i Lindy, Hammer og de andre kendte Rigtige Mænds fodspor i en ny programrække på DR1. Samtidigt med at de følger de fem nye 'Rigtige Mænds' kamp for et sundere liv på DR1, kan de uge efter uge følge samme træningsforløb på et hold fra lokalområdet eller arbejdspladsen. Det hele er samlet på Rigtig Mænd Sjakket, som er åbnet for gratis tilmelding på www.rigtigemænd.dk.

Byrådets tunge drenge

Firmaidrætten i Fredericia rammerne for et forhindringsløb i 'Rigtige Mænd'-ånden sammen med Fredericia kommune. Byrådet i Fredericia stiller med ét af holdene. Det består af Kenny Brun Olsen, Turan Savas, Christian Jørgensen, Christian Bro, Steen W.Ørst og Nikolaj Wyke samt deres holdleder og speaker på dagen Ole Steen Hansen.

”Rigtige Mænd Sjakket er for alle mænd, som gerne vil have det sjovt, og som er klar til at udfordre sig selv, vennerne eller kollegerne. Mændene er sammen i hold af fem, og de tester sig selv undervejs og kan hele tiden følge deres egen udvikling. De kan også konkurrere mod andre hold i kommunen, på arbejdspladsen eller for eksempel følge, hvilken smed eller tømrer i landet, der forbedrer sig mest frem mod 'Rigtige Mænd Løbet'. Efter løbet lever træningsfællesskabet videre, så den positive udvikling kan fortsætte – også frem til 2018, hvor der igen vil være 'Rigtige Mænd Løbet'”, fortæller projektleder i Dansk

Firmaidrætsforbund, Dan Hansen.srj

Publiceret: 21. April 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Fredericia
Seneste
Lokalavisen Fredericia
Mest læste
Lokalavisen Fredericia
112