Daniel Skov fra Lejehjælp mener, at både lejere og udlejere kan have brug for hjælp til at forstå lejeloven.
Daniel Skov fra Lejehjælp mener, at både lejere og udlejere kan have brug for hjælp til at forstå lejeloven.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt firma: Få hjælp til at forstå lejekontrakten

Lejehjælp hjalp otte lokale lejere til at få 80.000 kroner tilbage fra udlejeren

“Lejeloven er kompliceret, så det er ikke så underligt, at mange lejere - og udlejere - ikke forstår den,” siger Daniel Skov.

Han er direktør i det nystiftede firma Lejehjælp, som for nylig hjalp otte fredericianske lejere til at få 80.000 kroner tilbage fra deres udlejere. Penge, der var ulovligt opkrævet for dagrenovation.

“Vi så i en lejekontrakt, at udlejeren krævede betaling for afhentning a affald. Men ifølge loven er dagrenovation en driftsudgift, som udlejeren ikke må opkræve særskilt betaling for. Så vi hjalp lejerne med at få godt 80.000 kroner tilbage til deling,” siger direktør Daniel Skov.

Aktuelt har han to sager liggende til behandling hos Huslejenævnet i Fredericia for at få slået fast, om den samme udlejer lovligt kan kræve lejernes betaling for etablering af et solcelleanlæg.

“Jeg er, sammen med mit team, af den overbevisning, at mange udlejere har den mentalitet, at går den, så går den,” siger Daniel Skov, som understreger, at også udlejere kan blive forvirret af den komplicerede lejelov. Så ulovlige opkrævninger kan også skyldes manglende eller fejlagtig viden.

Han har etableret Lejehjælp efter i nogle år at have været frivillig sagsbehandler hos Danske Lejere, hvor han ikke følte, at han kunne hjælpe medlemmerne godt nok.

Hos Lejehjælp kan man betale et halvårligt abonnement på 1.000 kroner eller betale for hjælp med specifikke sager.

“Vi tilbyder et gratis kik på lejekontrakter,” siger han.

Publiceret: 19. April 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Fredericia
Seneste
Lokalavisen Fredericia
Mest læste
Lokalavisen Fredericia
112