Det gamle betonbassin ved golfbanen er blevet erstattet med en sø, og dermed er områdets evne til at opsamle og bremse store regnmængder ved skybrud blevet markant forbedret. Pressefoto
Det gamle betonbassin ved golfbanen er blevet erstattet med en sø, og dermed er områdets evne til at opsamle og bremse store regnmængder ved skybrud blevet markant forbedret. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny sø opsamler regnvand

Sø ved golfbanen vil nedsætte risikoen for oversvømmelser

Når kraftige skybrud rammer Fredericia, giver det ofte oversvømmelser blandt andet i tunnellen ved banegården på Vejlevej og i midtbyen. Det skyldes, at Ullerup bæk ikke er stor nok til at rumme alt det regnvand, der kommer på meget kort tid. For at minimere risikoen for oversvømmelse laver Fredericia Kommune forskellige klimatilpasninger, som en ny sø ved golfbanen.

”Udover at vi forskønner området til glæde for beboerne, så forhindrer vi også, at tunnellen ved banegården bliver oversvømmet af vand fra Ullerup Bæk, der flyder over med vand fra tage og veje, når det regner kraftigt. Og det er netop dét, klimatilpasninger handler om” siger formanden for miljø- og teknikudvalget, Christian Bro i en pressemeddelelse fra Fredericia Kommune.

15.000 m3 regnvand

Fredericia Spildevand & Energi A/S og Fredericia Kommune samarbejder om klimatilpasningen ved Golfsøen og andre klimatilpasningsprojekter i kommunen. Princippet er reelt det samme for alle projekterne; nemlig at forsinke regnvandet ved de ekstreme regnskyl, så vandløb i kommunen kan følge med og lede vandet ud i Lillebælt. Klimatilpasningen har gjort det muligt at opstuve ca. 15.000 m3 regnvand i søerne, og det er en indsats, der både giver miljømæssig og rekreativ værdi.

Kom til indvielse

Tirsdag 20. juni kl. 16 bliver det nye område ved Golfsøen mellem Bredstrupvej og Ullerupdalvej indviet.

Bestyrelsesformand for Fredericia Spildevand & Energi A/S, Lars Ejby Petersen, og formanden for miljø & teknikudvalget, Christian Bro, byder velkommen, og der er is, øl og vand til alle deltagere i indvielsen.

Golfklubben vil vise rundt i golfområdet, og man kan være en af de første til at gå på den lille nye offentlige sti. Man kan nemt komme ind fra Ullerupdalvej. al

Publiceret: 19. Juni 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt