Aftalen blev fejret med et håndtryk i højden på den nye udsigtsplatform. Pressefoto
Aftalen blev fejret med et håndtryk i højden på den nye udsigtsplatform. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny får Fredericia både Bådehusene og Langebro

Nu er det tid at sætte gang i aftalen om byggeri på FredericiaC

Nu går byggeriet af det stort anlagte Sønder Voldgade Kvarter på den vestlige del af FredericiaC-området snart i gang.

Allerede sidste år indgik FredericiaC og entreprenørfirmaet A. Enggaard en aftale om kvarteret. Nu er detaljerne til første del, kaldet Langebro, på plads. Det byder på i alt 57 lejligheder samt kontorbygningen Port House, som Enggaard bygger til ADP.

Lejlighederne i den første etape af boligbebyggelserne er sat til at står klar til indflytning sidst i 2018.

Både kontorbygningen og boligbebyggelserne, kaldet Bådhusene, er tegnet af SHL arkitekter.

Sådan kommer de tre elementer i Sønder Voldgadekvarteret til at ligge. Bådhusene tættes på byen, Port House mod vest og Langebro ud mod Gammel Havn.
Sådan kommer de tre elementer i Sønder Voldgadekvarteret til at ligge. Bådhusene tættes på byen, Port House mod vest og Langebro ud mod Gammel Havn.

Byliv og vækst

Kanalbyen ved Lillebælt, som ligger på et tidligere aflukket industriområde ved havnen i Fredericia, er gennem de sidste år blevet åbnet op og omdannet til et stemningsfuldt havneområde med god forbindelse til bymidten. Med startskuddet på Sønder Voldgade Kvarteret får byudviklingen en yderligere vitaminindsprøjtning af de helt store, mener Carsten Koch, der er bestyrelsesformand i FredericiaC.

“A. Enggaards projekt er meget gennemtænkt, når det kommer til at skabe et dynamisk område ved havnen, som mange mennesker får glæde af. Kombinationen af boliger og kontorhus skaber liv, både i dagtimer og weekender og danner en levende forbindelse mellem havnen og midtbyen i Fredericia,” siger han i en pressemeddelelse.

Også borgmester Jacob Bjerregaard (S) er glad.

“Jeg er ikke i tvivl om, at vi nu står med et projekt, som vil understøtte den vækst, der er i gang i Fredericia. En vækst, som både vil betyde flere indbyggere i midtbyen og en fortsat udvikling af havnen som hjemsted for moderne boliger, arbejdspladser samt attraktioner, der kan tiltrække gæster fra et større opland,” siger han i pressemeddelelsen. pfa

Publiceret: 23. Juni 2017 12:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt