Formanden for social- og omsorgsudvalget, Henning Due Lorentzen (S).
Formanden for social- og omsorgsudvalget, Henning Due Lorentzen (S).
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu kan frivillige forsikres

I sidste uge vedtog folketinget et længe ventet lovforslag, der giver kommuner og regioner mulighed for at tegne ulykkes- og ansvarsforsikring for de borgere, der leverer en frivillig indsats.

”Det er noget, som frivillige i Fredericia længe har efterspurgt. Jeg kan dårligt huske et møde med de frivillige uden, at spørgsmålet om forsikring af de frivillige er blevet drøftet. Nu er muligheden til stede, og jeg vil forelægge det for udvalget på vores næste møde med et håb om, at det kan blive en mulighed for vores frivillige," siger Henning Due Lorentzen, formand for Social- og omsorgsudvalget, i en pressemeddelelse fra Fredericia Kommune.

Kommuner og regioner kan fremover forsikre frivillige som for eksempel besøgsvenner, så der er hjælp at hente, hvis de skulle snuble i et løst gulvtæppe og brække benet eller kommer til skade på anden måde under besøget hos den ældre.

”Vi er fra politisk side altid glade for initiativer, der gør det lettere at være frivillige i kommunen, og jeg er ret sikker på, at der er opbakning til, at vi vælger at benytte os af denne mulighed, som den frivillige verden har efterspurgt i rigtig mange år," siger Henning Due Lorentzen.

Det er muligt at forsikre de frivillige fra 1. juli.   srj

Publiceret: 17. Marts 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt