Naja Meyer Johansen går i 8.au på Kirstinebjergskolen Afd. Havepladsvej. Derhjemme træner hun blandt andet smidighed her på sit værelse. Foto: P. F. Autzen
Naja Meyer Johansen går i 8.au på Kirstinebjergskolen Afd. Havepladsvej. Derhjemme træner hun blandt andet smidighed her på sit værelse. Foto: P. F. Autzen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Naja: “Det gør mig bare glad at danse”

14-årige Naja M. Johansen er nomineret i Lokalavisens Talentjagt. Hun danser og træner flere gange om ugen

Lokalavisen Fredericia uddeler 1. september 2017 to talentpriser på hver 10.000 kroner. Den ene går til et kulturtalent, og den anden til et sportstalent.
For at blive indstillet, skal man være fyldt 13 år og endnu ikke fyldt 19 år, den dag man indstilles.
For at blive indstillet, skal man enten bo i Fredericia Kommune eller være tilknyttet en klub/forening/institution/hold i Fredericia Kommune.
Man kan godt indstille sig selv, sin datter, sin søn eller holdkammerat.
Indstillinger indsendes pr mail til red-fre@lokalavisen.dk og keld.vestergaard@fredericia.dk. Skriv “Talentjagt” i emnefeltet.

“Det ved jeg ikke. Jeg kan bare godt lide at danse,” siger 14-årige Naja Meyer Johansen lidt genert, når hun bliver spurgt, hvorfor hun bruger så meget tid på dans.

Hun træner i Odense mindst tre gange om ugen. Dertil kommer ekstratræninger og konkurrencer. Næsten hver gang skal far og/eller mor være chauffør på de lange ture til Odense, Aarhus, København, Randers eller andre. Men det gør de gerne - og nogle gange skal Najas lillesøster med samme sted hen. Hun danser nemlig også.

For Naja er dans en sport. Det handler ikke om, at udtrykke sig kunstnerisk gennem langsom, udstryksfuldkropskunst: der skal sved på panden og helst være fart over feltet.

“Jeg kan virkelig godt lide det. En gang i mellem - hvis jeg har haft en dårlig dag i skolen eller sådan - kan jeg godt sidde i bilen og tænke, at jeg ikke orker at træne. Men så snart jeg er der, bliver jeg grebet af det. Så får jeg en glad og varm følelse indeni. Og den holder altid i et stykke tid - også efter at have trænet. Og så bliver en dårlig dag pludselig god,” siger Naja.

“Når jeg danser igennem, lukker jeg alt ude,” siger hun.

Dans, dans, dans

Najas første møde med dans var i fem års alderen, hvor hun på et gyymnastikhold smagte lidt på dans. Siden startede hun på danseskolen Allingham, som den gang havde en afdeling i Fredericia.

Nu er hun på Allinghams talenthold, som træner i Odense. Dertil kommer, at hun også kan øve og træne på gulvet derhjemme. Eller på den store trampolin i baghaven, hvor man kan falde uden at slå sig.

“Men jeg er ikke bannge for blå mærker og den slags,” siger Naja og fortæller, at hun for nylig forstuvede sin ene fod.

“Jeg kunne ikke vente på, at den var helt var helet. Så jeg begyndte at træne for tidligt. Den er stadig øm. Lidt,” siger hun og smiler afvæbnende til sin mor, der ryster på hovedet.

Selvom Maja træner meget og gerne vil gøre det godt i sine konkurrencer, danser hun primært for sin fornøjelses skyld.

“Jeg har ikke sat min ambitiøse mål for fremtiden endnu. Jeg vil bare danse,” siger hun.

Publiceret: 27. April 2017 06:15
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere