Andrea Daly og Jeff Bienstock har leveret hhv. sange og tekst til ’Legendale’ som de i fælleskab har opfundet. Foto: Peter Friis Autzen
Andrea Daly og Jeff Bienstock har leveret hhv. sange og tekst til ’Legendale’ som de i fælleskab har opfundet. Foto: Peter Friis Autzen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Musical: Legendale-komponister jubler

Stoltheden fylder parret bag ’Legendale’ efter at have set verdens-premieren

De to amerikanere bag 'Legendale' var en smule mundlamme efter i fredags at have oplevet verdenspremieren på deres musical på Fredericia Teater.

“Det her er den første musical, jeg har skrevet,” sagde komponist Andrea Daly til Lokalavisen efter premieren.

“Og jeg er meget glad for forestillingen. Meget glad.”

Manuskriptforfatter Jeff Bienstock var også begejstret. Han har skrevet to mindre shows før, men har aldrig før haft en forestilling sat op på dette niveau.

“Og jeg er nødt til at sige, at Fredericia Teater har gjort et fantastisk arbejde med forestillingen. Her siger man aldrig nej til en stor udfordring. Man går virkelig langt, hvis det kan gavne fortællingen. Det er fantastisk at være vidne til - og med i. Og når man så ovenikøbet har fået lov at skrive forestillingen sammen med en geni som Andrea: Så bliver det ikke bedre,” lød det fra Jeff Bienstock, mens Andrea Daly rødmede.

Et rigtigt eventyr

Jeff Bienstock fik idéen til forestillingen, da han sad begravet i et computerspil.

“Jeg er selv gamer, men slet ikke så meget som Andy (forestillingens hovedperson, der lader sig “suge ind” i computerspillet 'Legendale'). Men efter min mening handler forestillingen slet ikke om at spille computerspil: Den handler om at gå op i noget og at søge eventyret. Det kan man gøre på mange måder. Nogle gør det med en hobby, andre med at læse bøger, andre igen via computerspil,” siger han.

Til efteråret opføres 'Legendale' i en mindre hightech-udgave på et teater i Ohio, USA. Derefter vil de to måske skrive noget nyt sammen.

Publiceret: 29. Marts 2017 09:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt