Thomas Lægaard har skabt en homoseksuel soldat, der kæmper som alle andre.
Thomas Lægaard har skabt en homoseksuel soldat, der kæmper som alle andre.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Landsoldatens mange ansigter og udtryk

Som et nyt 6.juli-projekt er Fredericias midtby blevet udstyret med 12 nye Landsoldaten-fortolkninger

For tiden har Fredericia ikke bare én Landsoldat, men nærmest en lille hær.

I tiden frem til 6. juli-festlighederne er 12 forskellige Landsoldaten-silhuetter stillet op i byen langs processionsruten, som i den forbindelse er omdøbt til 6. Juli-stien.

Læs også: Se Landsoldaten blive skudt

De 12 Landsoldaten-fortolkninger er skabt af lokale kunstnere som et forsøg på at bruge det gamle vartegn til noget mere nutidigt. De 12 kunstnere er Linda Høyer, Flemming Kastaniegaard, Bonnie Lykke, Arne Poulsen, Thomas Lægaard, Sophie Dandanell Refsgaard, Dorthe Christensen, Mette Hind, Sanne Kaiser, Kim Jønsson, Nicolai Madsen og Katja Ezra.

Ved en reception på biblioteket blev værkerne præsenteret. Her fik kunstnerne mulighed for at møde publikum og få en umiddelbar reaktion.

SOphie Dandanell Refsgaard bruger de stærke farver dels til at gøre skulpturen meget synlig og dels tiil at symbolisere Fredericias industri-fortid.
SOphie Dandanell Refsgaard bruger de stærke farver dels til at gøre skulpturen meget synlig og dels tiil at symbolisere Fredericias industri-fortid.

Skældud af en ældre dame

“Jeg har allerede fået skældud af en ældre dame. Hun syntes ikke om, at jeg fremstillede Landsoldaten som homoseksuel,” siger Thomas Lægaard.

“Men vi leer i en tid, hvor vi har brug for alle, hvis der en skønne dag kaldes til kamp. Mange vil nægte at forlade deres hjem og værdier for at kæmpe. Så vi har ikke råd til at udelukke nogen. Også derfor har jeg skabt min Landsoldaten sådan her,” siger Thomas Lægaard.

Sophie Dandanell Refsgaard, som sidste år vandt Lokalavisens talentpris, har skabt en meget farvestrålende Landsoldat, som ved receptionen var udstillet bagerst i lokalet.

“Fredericia har været kendt som industriby, men vil nu kendes som kanalby. Det har jeg forsøgt at vise med de orange farver, silhuetterne af industribygninger og det blå for kanalerne,” siger hun.

Hun er glad for at være i projektet.

“Jeg oplever det som en anerkendelse, og jeg havde ingen præstationsangst,” siger den unge kunstner, som arbejdede med soldaten midt under sin eksamensperiode. Så hun var presset i forvejen.

Kultur-formand Lars Ejby Pedersen (S) glæder sig over projektet.
Kultur-formand Lars Ejby Pedersen (S) glæder sig over projektet.
Arne Gunnar Poulsen har skabt projektets største Landsoldat - og har undervejs ligefrem skudt på figuren.
Arne Gunnar Poulsen har skabt projektets største Landsoldat - og har undervejs ligefrem skudt på figuren.
Publiceret: 21. Juni 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt