Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kom til Sommerfestival på Den Kreative Skole

Den Kreative skole slår dørene op til 'Sommerfestival' mandag 29. maj.

I Tavlehallen kl. 19 kan man blandt andet opleve 40 elever optræde sammen i musik fra Star Wars og James Bond. Strygere med selvlysende buer optræder sammen med slagtøjselever og dansere med lyssværd. Aftenen byder også på en scene fra Hamlet, et ni mands rytmisk orkester med blæsere, koret Les Femmes, ensembler med keyboard og guitarelever - og talenteleverne spiller en egen komposition.

”Afslutningsarrangementet er vokset meget siden vores jubilæum i 2015, og skolens Venneforening arrangerer som sidste år spisning fra kl. 17. Her kan man opleve flere små koncerter, danseforestillinger, fællesmaling og andre aktiviteter. Programmet byder nu på aktiviteter og spisning i arealet omkring Glasporten allerede et par timer før arrangementet i Tavlehallen, og derfor har vi omdøbt arrangementet til Sommerfestival,” fortæller skoleleder Arne Gaardsted Jørgensen.

Monjasa ny sponsor

Monjasa bliver sponsor for talentpriserne i en treårig aftale.

”Monjasas engagement i kulturlivet er kendt fra firmaets direktør, Anders Østergaard, der er formand for Fredericia Teaters bestyrelse. Vi er rigtig glade for aftalen, og glæder os til at priserne overrækkes 29. maj af medlem af Kultur og Idrætsudvalget, Christian Jørgensen. Der er priser til talenter inden for musik, drama, billedkunst og dans,” siger skolelederen.

Ud over prisen på 1.750 kr. bliver elevernes navne sat op på Talenttavlen ved skolens indgang. Det er niende år, at der uddeles talentpriser på Den Kreative Skole.

Stor gave fra Venneforeningen

Venneforeningen har gennem flere år sparet sammen til en ny marimba til slagtøjsafdelingen på Den Kreative Skole.

”Både ved vores julelotteri og ved salg af kaffe og kage, gløgg og æbleskiver ved en stribe arrangementer, kan vi ved fælles hjælp give slagtøjseleverne denne fine gave”, siger formanden Dorte Løkkegaard.

”Det er et meget fint instrument, som bygges i Tyskland efter bestilling. Det kunne ikke være et bedre tidspunkt skolen får det på. Vi har lige optaget hele fire slagstøjselever på musikskolens talentlinje - og dem kan man glæde sig til at høre de kommende år,” tilføjer Arne Gaardsted Jørgensen.

Publiceret: 25. Maj 2017 11:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere