54 deltagere i Lillebælt Halvmarathon havde brug for hjælp. En af dem ville være død, hvis ikke det var for den hurtige indsats. Pressefoto
54 deltagere i Lillebælt Halvmarathon havde brug for hjælp. En af dem ville være død, hvis ikke det var for den hurtige indsats. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kæreste til reddere: Tak for at redde pigernes far

Livreddende førstehjælp efter halvmarathon

Da Lillebælt Halvmarathon forrige weekend løb af stabelen, var det nær blevet livet sidste oplevelse for en af deltagerne. Han fik et massivt hjertestop men blev reddet af frivillige og ambulancefolk på stedet.

Oplevelsen har fået mandens kæreste, Karin Rysager, til at sende Trekantbrand og Lillebælt Halvmarathon en mail med sin dybfølte tak. Hun skriver:

"Kære Lillebælt halvmarathon

Jeg kan se, at man kan skrive kommentarer via Facebook om lørdags løbet, men da jeg ikke er på det medie og ikke lige kan overskue det nu, håber jeg I vil bringe min og vores Kæmpe Tak videre til de rette, der har ydet en fantastisk førstehjælp og hjertemassage til min skønne kæreste, der fik hjertestop kl. 22 efter et fantastisk løb og hjalp ham tilbage til livet og til os.

Han blev utilpas ca. 20 min. efter han var kommet i mål. Jeg og en af hans kollegaer fik ham over mod samaritterne, men han fik hjertestop inden vi nåede derover. Jeg startede straks hjertemassage, og lynhurtigt var der heldigvis yderst kompetent hjælp i form af en sygeplejerske, der tog over med hjertemassagen, andre hjælpere, samaritter, ambulancekorps, læge, hjertestarter, politi mv. Og en helt fantastisk kollega, der tog hånd om mig, som jo nok var i chok. Og rolige ambulancefolk, der fik ham sikkert frem med politiescorte til kirurger, der stod klar. Imponerende beredskab.

Fantastisk, og vi har slet ikke ord for den hjælp, han/vi har fået.

Jan blev reddet - han lever - min fantastiske kæreste, pigernes far.

Han havde fået en stor blodprop i hjertet, blev akut opereret i Odense med stentes og har det nu godt og udskrives snart.

PS. Lægerne på Odense Universitetshospital kom med så mange roser og kaldte jer alle for helte for den lynhurtige indsats. Og det er vi helt enige i.

Kærlig hilsen og endnu en gang tak"

Færre indsatser end sidste år

Hos Trekantbrand er beskeden fra Karin Rysager modtaget med glæde og givet videre til de, der deltog i den konkrete indsats.

I forbindelse med Lillebælt Halvmarathon havde TrekantBrand 108 frivillige i aktion, ligesom også andre hjælpere deltog i arbejdet for sikkerhed og helbred.

I forbindelse med løbet blev der behandlet 54 deltagere, primært med sportsskader, dehydrering og lignende. 54 behandlinger er væsentlig mindre end sidste år, hvor løbet blev afviklet tidligere på dagen, i solskin, og med en væsentlig højere temperatur.

Publiceret: 16. Maj 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt