Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ingen spor af gerningsmænd, der overfaldt 73-årig

Politiet i Fredericia leder efter to unge mænd, der tidligt lørdag morgen overfaldt en 73-årig mand på Vejlevej.

Manden kom cyklende, da de to unge væltede ham og lod det regne med slag og spark over ham. Overfaldet havde øjensynligt et røverisk motiv - i hvert fald blev den 73-åriges lommer gennemsøgt.

Overfaldet skete klokken cirka 5:30. Gerningsmændene beskrives som i begyndelsen af 20'erne, klædt i mørkt tøj, omkring 180 centimeter høje og af fremmed etnisk herkomst.

Politiet beder om oplysninger på telefon 114.

Publiceret: 10. April 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

ANNONCER
Se flere