Verdens Bedste Nyheder er stiftet i fællesskab mellem FN, de danske udviklingsorganisationer og det danske erhvervsliv.
Verdens Bedste Nyheder er stiftet i fællesskab mellem FN, de danske udviklingsorganisationer og det danske erhvervsliv.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hør om de 17 Verdensmål

’Verdens Bedste Nyheder’ fortæller om FN’s mål for verden i Det Bruunske Pakhus

På FN's generalforsamling i 2015 vedtog alle verdens nationer sammen 17 nye såkaldte Verdensmål. Tidligere mål fra FN har mest omhandlet udviklingslandene, men de nye Verdensmål vil betyde, at alle verdens lande skal påtage sig et fælles ansvar, og at vi alle sammen skal indstille os på at producere, forbruge og agere bæredygtigt.

Du kan få indblik i disse mål, når Grønt Sekretariat i Fredericia Kommune sammen med Fredericia Bibliotek inviterer til foredrag med 'Verdens Bedste Nyheder' torsdag 27.april kl.19.

Fattigdom skal udryddes

De nye Verdensmål får betydning for milliarder af mennesker. Denne gang skal problemerne med sult, fattigdom og sygdomme ikke kun nedbringes, men i mange tilfælde løses én gang for alle. Ambitionen er, at i år 2030 er alle målene på plads.

Viden er første skridt

Første skridt på vejen er at vi kender til de 17 Verdensmål, og 'Verdens Bedste Nyheder' har gjort det til sin mission, at Verdensmålene skal være kendt af så mange af klodens 7,4 milliarder mennesker som muligt. Derfor kommer de til Fredericia og gør os klogere på, hvordan vi kan være med til at redde vores verden.

Gratis billetter til foredraget udleveres enten i Det grønne Rum eller på bibliotekets hjemmeside. srj

Publiceret: 16. April 2017 10:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
ANNONCER
Se flere