Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fredericia slukker også lyset

Kommunerne Vejle, Middelfart, Kolding og Fredericia har i flere år arbejdet sammen om strategisk energiplanlægning i Danmark og har blandt andet lavet Danmarks første tværkommunale strategiske energiplan. Energialliancen Trekanten gennemfører sammen projekter, der bidrager til bæredygtig energiforsyning og energiforbrug.

Vejle, Middelfart, Kolding og Fredericia Kommuner, tilsammen Energialliancen Trekanten, slukker sammen med hele verden lyset, når der er Earth Hour 25. marts mellem kl. 20.30 og 21.30. Earth Hour er verdens største klimakampagne, som organiseres af Verdensnaturfonden overalt på kloden.

En time om året slukker millioner af mennesker og tusindvis af virksomheder og byer kloden rundt lyset. Energialliancen Trekanten bakker op om eventen og opfordrer borgerne i de fire kommuner til at gøre det samme som et symbolsk signal om handling mod klimaforandringerne.

”I Energialliancen Trekanten arbejder vi fire kommuner tæt sammen om at fremme den grønne omstilling. Sammen tager vi udfordringen med klimaforandringerne alvorligt, og Earth Hour er en god anledning til at vise vores engagement lokalt. Jeg håber, at mange borgere og virksomheder vil være med til at slukke lyset, så budskabet står stærkere”, siger Christian Bro, formand for Miljø- og Teknikudvalget i Fredericia Kommune.

I de fire kommuner bliver lyset slukket på udvalgte vejstrækninger mellem kl. 20.30 og 21.30, men holdes tændt omkring lyskryds for trafiksikkerhedens skyld.

LED-lys sparer 2.500 tons CO2 årligt

Ét af de energi-projekter, de fire kommuner er godt i gang med, er at skifte gadelyset til LED. Det vil reducere det årlige energiforbrug med tilsammen 9,9 mio. kWh i Kolding, Middelfart, Fredericia og Vejle. Det svarer ca. til 2.225 gennemsnit-familiers årlige strømforbrug, og det reducerer udledningen af CO2 med 2500 tons om året. Også økonomisk kan de fire kommuner se frem til store gevinster ved overgangen til LED.

Arbejdet med at opgradere gadebelysningen i de fire byer er efter planen helt gennemført i 2020.

 

 

Publiceret: 17. Marts 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt