Fra rapporten, som slår fast, at blandt andet dårlige svejsninger var en udløsende faktor, der førte til storbranden ved Fredericia Havn sidste år.
Fra rapporten, som slår fast, at blandt andet dårlige svejsninger var en udløsende faktor, der førte til storbranden ved Fredericia Havn sidste år.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Forskere konkluderer: Storbranden på Fredericia havn skyldtes, at kæmpetanken var overfyldt, rusten og dårligt svejset

Tanken, der udløste storbranden, var ikke i god stand, viser rapport fra Teknologisk Institut

Den store tank, der revnede og førte til storbranden på Fredericia havn i februar sidste år, var ikke i så god stand, som den burde have været.

Det konkluderer tre forskere fra Teknologisk Institut, i en 80 sider lange rapport om storbranden.

I rapporten analyseres vragstumper, svejsninger, brudlinjer og meget andet. Nogle mulige årsager afvises, men i konklusionen er tre mulige årsager tilbage. Forskerne lægger sig ikke fast på én af dem, men peger på, at en kombination af de tre er den mest sandsynlige årsag til, at Dangødnings Tank 7 pludselige revnede og sendte en bølge af vraggods og flydende gødning ud over Strandvejen og ind mellem anlæggets mange andre tanke, som derved også blev ødelagt i et forløb, der til sidst førte til den voldsomme brand.

Foto fra Trekantbrands drone dagen efter branden. Nederst til venstre ses Tank 7 liggende hen over Strandvejen. Det var Tank 7, der revnede først og startede en kædereaktion, som førte til storbranden. Forskerne har i vragstumperne fundet de to-tre centimeter, hvor tankens revne opstod.

Tanken var overfyldt

For det første var tanken overfyldt, fastslår forskerne. Der er ikke enighed om, hvor meget, tanken burde kunne holde til, men forskerne fastslår, at tanken flere gange har været fyldt helt op til tæt på kanten - og endda også så meget, at den er flydt over.

På den skæbnesvangre aften var tanken ved at blive fyldt. Da ulykken skete, var der ifølge beregninger cirka 12.500 tons gødning i den. Det er 748 tons mere end tilladt, konkluderer forskerne. Den konklusion erklærer Dan Gødnings direktør sig uenig i, fremgår det af rapporten.

Fra rapporten. Her vises eksempler på mangelfuld svejsning. Ifølge rapporten kan det ikke fastslås, hvornår svejsningerne er udført. Eller af hvem.
Fra rapporten. Her vises eksempler på mangelfuld svejsning. Ifølge rapporten kan det ikke fastslås, hvornår svejsningerne er udført. Eller af hvem.

Tanken var dårlig svejset

For det andet havde Tank 7 fået foretaget en række reparationer, hvor plader var blevet svejset. Forskerne konkluderer, at i hvert fald nogle af disse svejsninger var dårligt udført og derfor ikke stærke nok.

"Makrobilleder af svejsningen viser entydigt, at der lokalt er manglende gennembrænding i svejsningen," står der i rapporten.

Samtidig viser det sig, at svejsningerne i tankens yderste skal førte til svækkelse af den inderste skal. Svejsningerne udløste stærk varme, som bredte sig til den inderste skal, der ikke kunne tåle det og blev svækket af det.

"Det konkluderes derfor, at styrken (...) i området omkring revnestartstedet har været reduceret til ukendt størrelse," konkluderer forskerne.

Den svækkede styrke gjorde, at tanken ikke var stærk nok i forhold til den tilladte fyldning. Og slet ikke ved overfyldning.

Det fremgår af rapporten, at der ikke findes dokumentation på, hvornår svejsningerne er udført. Eller hvem, der gjorde det.

Ved branden blev beboere fra boligområdet vest for branden evakueret. Mange blev indkvarteret i Fredericia Idrætscenter. Foto: Peter Friis Autzen
Ved branden blev beboere fra boligområdet vest for branden evakueret. Mange blev indkvarteret i Fredericia Idrætscenter. Foto: Peter Friis Autzen

Tanken var korroderet

For det tredje viser analyser af tankens vragstumper, at den var korroderet som følge af det kemisk aggressive miljø, den var en del af. Populært sagt var tanken rusten.

Analyser af tankens stål viser, at det levede op til kravene. Men også, at Tank 7's inderside var dækket af korrosion og tærringer. Dette gælder også svejsningerne i tankens inderside.

Også dette har haft været med til at reducere tankens styrke. Forskerne vurderer, at korrosionen har bidraget væsentligt til ulykken.

Publiceret: 01. Juni 2017 10:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

ANNONCER
Se flere