Kulturnatten i Fredericia er en del af Festugen. Lad os håbe, at det ikke regner i år. Billedet her er fra 2016. Foto: Lars Saugbjerg
Kulturnatten i Fredericia er en del af Festugen. Lad os håbe, at det ikke regner i år. Billedet her er fra 2016. Foto: Lars Saugbjerg
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Festuge: Et overflødighedshorn af oplevelser

Programmet er spækket med musik, litteratur, kunst, performance, teater og meget mere

Programmet for Trekantområdets Festuge er blevet offentliggjort, og der venter spændende oplevelser i Fredericia.

Glæd dig for eksempel til en udstilling med skulpturer af Jens Galschiøt på Bülows Kaserne, oplev projekt 'Gadeklaver', street art af billedkunstelever fra Fredericia Gymnasium - eller 'Passage', som er en kunstnerisk konstruktion i pap og gaffatape opført i Herfordparken ved banegården.

Festugen i Fredericia byder også på Kopf Kino, et projekt fra Berlin, hvor aktiviteter i byen kan projekteres op på husmure og lignende. Du må heller ikke gå glip af gadeteaterfestivalen med det forrygende gadeorkester Always Drinking Marching Band fra Spanien, cirkus- og danseforestilling med truppen Cia dela Praka fra Brasilien - og 'Zuper', der er en blanding af stunt, cirkus og kabaret med Youpi Cascade fra Frankrig. Festugen er i det hele taget et eldorado af oplevelser i Fredericia - uanset om du er til jazz, udstillinger, litteratur, trylleri, motion, byvandringer, øl eller street food. Programmet finder du på trekantfest.dk.

Festugen begynder 25. august - og kulminerer i Fredericia 1. september, hvor Kulturnatten afvikles. Husk også lige, at Fredericia vært for et stort triatlonstævne med mange discipliner og store oplevelser for både deltagere og gæster 2. og 3. september.

Over 400 arrangementer

Det bliver bestem ikke en kedelig sensommer. Skulle du alligevel synes, at festugeprogrammet i Fredericia er for tyndt, kan du bare tage et smut til en af nabobyerne. Det er nemlig en festuge på tværs af kommunegrænserne. I alt er der over 400 arrangementer på det alsidige program, og der forventes at komme flere til i løbet af den næste måneds tid. Der er sket en stor udvikling siden kulturaktører i Trekantområdet for fem år siden inviterede til den første festuge.

“Vi har ikke bare fået flere arrangementer. Vi har også fået mange anderledes og sjove arrangementer, der virkelig er værd at køre efter - og flere arrangementer, der er specielt udviklet til festugen. Sammen med de mange populære, traditionelle arrangementer som fx byernes kulturnætter, gør det festugen til et fantastisk kludetæppe med noget for alle,” siger Pernille Holmskov, der er chefkonsulent for kultur i trekantområdet Danmark og tovholder på Trekantområdets Festuge.

I midten af maj blev Trekantområdets Festuge i øvrigt udnævnt til at være en såkaldt EFFE festival – Europe for Festivals, Festivals for Europe - en titel, der gives til bemærkelsesværdige festivaler i Europa, som udmærker sig ved at være engagerede i både kulturen, deres lokalområde og Europa. Titlen har allerede givet henvendelser fra interesserede samarbejdspartnere i udlandet.

Publiceret: 21. Juni 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt