Idrætsambassadør Kai-Ivan Andersen håber, at rigtig mange vil bruge skøjtebanen. Man kan låne skøjter ganske gratis.
Idrætsambassadør Kai-Ivan Andersen håber, at rigtig mange vil bruge skøjtebanen. Man kan låne skøjter ganske gratis.
Foto: Lars Saugbjerg

Endelig er skøjtebanen klar

I dag åbner skøjtebanen på Gasværksgrunden i Fredericia. Det er gratis at låne skøjter

 Udskriv    Kommentér   Del

Du kan låne skøjter mellem kl. 11-17. Juleaftensdag lukkes der for lån af skøjter kl. 15. Mellem jul og nytår kan du låne skøjter fra kl. 11-17, dog ikke den 25. december, den 31. december og den 1. januar. Disse dage er kiosken lukket.

Næsten tre uger forsinket, men nu er den klar. Skøjtebanen på Gasværksgrunden åbner i dag (fredag den 20. december) kl. 14.00.

"Planen var jo, at vi skulle have været i gang allerede den 30. november. Men en utæthed i kølesystemet gjorde, at vi ikke kunne fryse banen ned. Siden har vi fundet lækagen og udbedret skaden," fortæller idrætsambassadør Kai-Ivan Andersen, Fredericia Kommune.

Det er sin sag, at gøre vandet stift. Temperaturerne har været for høje i julemånedens første dage.

"Det er tidskrævende at få lagt is på. Når der er høje plus-grader døgnet rundt, kan det ikke lade sig gøre. Men de seneste dage har det været koldt om natten, og fredag er banen klar. Det skal den jo være, så folk kan komme ud på skøjter i julen," smiler Kai-Ivan Andersen."

Når først isen ligger der, kan skøjtebanen godt tåle forholdsvis høje temperature. Syv centimeter is smelter ikke på et splitsekund.

Gratis skøjter

Skøjtebanen er en del af midtbyens "areanaer", der blandt andet også omfatter De Orange Haller, Ungdommens Hus, Fredericia C med skaterbanen, Østerstrand med beachvolley og Volden med de grønne klatrestativer og stiger.

"Skøjtebanen er åben for alle døgnet rundt, og det er gratis at benytte den. Har man brug for skøjter, kan man låne nogle i kiosken, og det er også gratis. Vi har 200 spritnye par skøjter," fortæller Kai-Ivan Andersen.

I Kiosken er der i øvrigt mulighed for at købe kaffe, the og varm kakao. Man kan også få slebet sine egne skøjter. Det koster 50 kr.

"Tag venner og familie med, og få nogle hyggelige timer på skøjter".

Kai-Ivan Andersen, Idrætsambassadør

Servicemedarbejder Søren Petersen i gang med at gøre banen klar til åbningen. Foto: Lars Saugbjerg
Servicemedarbejder Søren Petersen i gang med at gøre banen klar til åbningen. Foto: Lars Saugbjerg
Publiceret: 20. December 2013 05:00
Del på Facebook
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Fredericia