Skytterne skyder på naturtro gummidyr ved 3D buestævnet i Fredericia 24. juni. Foto: Lars Saugbjerg
Skytterne skyder på naturtro gummidyr ved 3D buestævnet i Fredericia 24. juni. Foto: Lars Saugbjerg
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bue og pil: Skyder på gummidyr i Kastellet

Bueskytter fra hele landet kommer til 3D buestævne i Kastellet i Fredericia

Trelde Næs Bueskydning inviterer bueskytter fra hele landet til 3D buestævne i Kastellet lørdag 24. juni.

”Vi har længe ønsket at lave et stævne, hvor vi både kan vise Fredericias flotte voldanlæg frem og lave et spændende buestævne i de historiske omgivelser i Kastellet. I år er det så blevet en realitet,” siger Hugo Ernst, der er formand for bueskytterne.

Bueklubbens medlemmer stiller 24 mål op, der fordeles på hele området i Kastellet. 3D bueskydning er en disciplin indenfor bueskydning, hvor skytterne skyder på naturtro gummidyr, der er opstillet på forskellige afstande på en fastlagt rute.

”Vi forventer, at der kommer op mod 50-60 bueskytter, både børn og voksne, der skyder med forskellige buetyper,” tilføjer formanden.

Til stævnet kommer to dommere fra Bueskydning Danmark, som skal sikre, at alt går rigtigt for sig, og at banen er stillet forsvarligt og sikkerhedsmæssigt korrekt op.

Bueklubben har fået tilladelse af Fredericia Kommune til at afholde stævnet, og af sikkerhedsmæssige hensyn har klubben fået tilladelse til at spærre af for adgang ved alle indgange til Kastellet. Der vil være vagter opstillet ved indgangene fra om morgenen til stævnet er slut klokken cirka 16.

Publiceret: 17. Juni 2017 11:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt