Mick har en fantasi så ustyrlig, at han til sidst forsøger at kvæle den. Men man skal aldrig give slip på sin fantasi. Dét er en del af lektien i Shubidua- The Musical, der i fredags havde urpremiere på Fredericia Teater. Foto: Søren Malmose
Mick har en fantasi så ustyrlig, at han til sidst forsøger at kvæle den. Men man skal aldrig give slip på sin fantasi. Dét er en del af lektien i Shubidua- The Musical, der i fredags havde urpremiere på Fredericia Teater. Foto: Søren Malmose
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Anmeldelse: Shubidua-musical er stærk tobak

Fem stjerner til Fredericia Teaters Shubidua-musical

Høje forventninger er pr definition en bedre ting end lave forventninger. Men de kan også være et pres.

Da jeg fredag aften satte mig i Fredericia Teaters store sal, var mine forventninger næsten urimeligt høje. Og jeg vidste det.

Her skulle jeg opleve en forestilling, båret af musikken, jeg er vokset op med. Nogle bruger udtrykket, at de har “fået Shubidua ind med modermælken”. Men udtrykket rækker ikke: Jeg har personligt brugt mere tid på Shubidua end på modermælk.

Rasmus Seebach om Shubidua-musical: Rigtig, rigtig, rigtig, rigtig god!

Jeg tilhører den generation, der kendte teksten til Fed Rock udenad, men ikke kunne andet vers af “Der er et yndigt land”. Måske er det ikke kun et spørgsmål om generation, men også om type. Under alle omstændigheder blev der spillet mere Shubidua end Beatles i musiklokalet på mit gymnasium. Uanset om musikken blev styret af en lærer eller et elevband.

I tiden op til premieren har jeg spillet Shubidua-musik for mine børn. Og det har fyldt mig med en far-fornemmelse på samme måde, som når man første gang står i Legoland og ser på ens poder i den samme karrusel, som man selv kørte i som lille mens man vinkede til sin far, der stod, hvor man selv står nu.

Der er altså noget næsten eksistentielt ved det her. Noget, der skal gå i arv fra generation til generation. Det her er min B. S. Ingemann. Min Grundtvig.

Så det er på dén baggrund, jeg nu forventer at blive imponeret... Se dét er forventningspres. Stærk Tobak. Held og lykke, siger jeg bare!

Op, op, op

Og netop som jeg sidder der og bliver enig med mig selv om, at jeg nok har skruet forventninger for højt op, viser det sig, at det har jeg så ikke alligevel.

Fredericia Teater har i årevis hævet niveauet for, hvad der kan lade sig gøre på en musicalscene. Og her løftes niveauet så højt, at der må bankes hul i taget.

Helt bogstaveligt kravler forestillingen op, op, op. Lodret op ad vægge og flyvende hen over scenen. Og scenen er konstrueret, så udtrykket 'de skrå brædder' skal tages bogstaveligt på en ny måde.

I løbet af forestillingen går det op for mig, at der alligevel er Shubidua-sange, som jeg ikke kender. Og nogle af dem, jeg kender, savner jeg i løbet af forestillingen. Det ærgrer jeg mig lidt over - men så får jeg dem alligevel til sidst. Ikke spor kikset (fik du den: Kiks?).

Jeg er vokset op et sted, hvor det var et kompliment, når der blev sagt “det skal du nok få lært.” Så bær over med mig, når jeg ikke giver Shubidua - The Musical seks stjerner, men nøjes med fem.

Shubidua - The Musical er næsten lige så god som Fredericia Teaters bedste.

Rasmus Seebach var blandt premierepublikummet, Han beskriver Shubidua-musicalen som
Rasmus Seebach var blandt premierepublikummet, Han beskriver Shubidua-musicalen som "rigtig, rigtig, rigtig, rigtig god!" Her ses han sammen med sin trommeslager, Peter Düring, som også var begejstret.
Publiceret: 26. September 2015 15:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt