Aktiviteterne i ADPs tre havne førte sidste år til et resultat på 21,8 millioner kroner. Det betegnes af selskabet som
Aktiviteterne i ADPs tre havne førte sidste år til et resultat på 21,8 millioner kroner. Det betegnes af selskabet som "meget tilfredsstillende." Foto: ADP
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

ADP: Tilfredsstillende resultat trods storbrand

Havneselskabet opnåede et resultat på 21,8 millioner kroner

Havneselskabet ADP, der driver havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg fremlagde i går sit 2016-resultat på generalforsamlingen. Året endte med et resultat på 21,8 millioner kroner, som i en pressemeddelelse betegnes som "meget tilfredsstillende" årets udfordringer med både storbrand og andre forandringer taget i betragtning. Resultatet danner nu basis for arbejdet med at udvikle havneforretningen samt at etablere en tørhavn i Taulov.

Den samlede godsomsætning blev 8,5 millioner tons, et fald på cirka en million tons i forhold til 2015. Nedgangen skyldes for Fredericia Havn hovedsageligt et hurtigere fald i udskibningen af råolie end forventet. Derudover blev udskibning af korn udskudt fra efterår 2016 til forventet forår 2017, og containeromsætningen faldt med cirka fire procent. Nyborg Havn havde en øget godsomsætning på cirka seks procent, der hovedsageligt knytter sig til flydende bulk. 

"2016 var et anderledes år for ADP A/S på grund af branden i februar på Fredericia Havn. Genopretningen af fuld operationel drift på havneafsnittet, der blev beskadiget, har fyldt meget ikke kun umiddelbart efter branden men hen over hele året, og skaderne har naturligvis påvirket vores samlede flydende bulk aktiviteter," noteres det i meddelelsen.

ADP har igangsat en større arealudviklingsplan for Fredericia Havn, som i første omgang betyder, at ikke-kajnære aktiviteter flyttes længere ind i baglandet samtidig med, at der investeres i nye faciliteter. Disse forandringer vil sammen med investeringerne i Taulov være det, der skal skabe vækst og udvikling på Fredericia Havn over de næste mange år.

”Vi fokuserede i løbet af 2016 i høj grad på den fremadrettede udvikling af vores virksomhed og på den innovationsproces, vi nu står midt i," siger ADP-direktør Nils Skeby.

”Kunderne ser mere og mere ADP som en samarbejdspartner, der finder løsninger, både inden for den mere traditionelle havnedrift men specielt, når det gælder optimal logistik. Vores kunder ser på hele godstransportens værdikæde for at optimere deres forretning. Vi kobler alle modaliteter, når vi optimerer logistikløsninger. Vores multimodale transport- og logistikcenter i Taulov, hvor vores kommende investeringer på et trecifret millionbeløb kobles sammen med den eksisterende infrastruktur i Taulov-området, vil blive en klar fordel for kunderne," siger han.

Publiceret: 20. April 2017 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt