Henrik Thrane er sanger og sangskriver i Black Income. Og han glæder sig over pris-nomineringen i Gaffa. Foto: Peter Friis Autzen
Henrik Thrane er sanger og sangskriver i Black Income. Og han glæder sig over pris-nomineringen i Gaffa. Foto: Peter Friis Autzen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Årets hard rock-album: Black Income er nomineret

Musikmagasinet Gaffa har indstillet bandet til prisen for årets hard rock-album

“Vi fik en mail fra vores pladeselskab. Der stod, at vi var nomineret til Gaffas pris for årets hard rock-album,” siger Henrik Thrane og smager på ordene sammen med den friskbryggede kaffe.

“Vi var nødt til lige at læse mailen to gange - og tjekke, at den var ægte. Det var den. Så fejrede vi det med en øl i øvelokalet,” siger han.

Henrik Thrane er sanger, guitarist og sangskriver i fuzz rock-bandet Black Income. Bandet holder til i Fredericia og består ud over Henrik af Lars Olrik på trommer og Allan Weidmann fra Christiansfeld på bas og kor.

Læs også: Black Income på vej med længe ventet debut

Bandet udsendte for et år siden albummet 'Noise Pollution', som var indspillet med et lidt anderledes line-up på Medley Studierne i København, hvor Søren Andersen sad ved knapperne.

Siden udgivelsen har Black Income modtaget anmelderroser og spillet adskillige jobs med deres kompromisløse musik, som måske især har fået opmærksomhed fra udlandet.

Gaffas anmeldere kaster ikke om sig med stjerner, men gav alligevel Black Income fem ud af seks stjerner.

Oppe imod de store

Der er 15 nominerede i hard rock-kategorien. Deriblandt store, kendte navne som Volbeat og Pretty Maids.

“Og prisen afgøres ved læser-afstemning. Så det bliver nok svært at konkurrere med så kendte navne,” siger Henrik Thrane.

“Men vi håber da selvfølgelig på en masse stemmer. Og under alle omstændigheder er vi enormt glade og stolte af at blive nomineret,” siger han.

Man kan stemme tre gange på Gaffa.dk frem til 27. februar.

Black Income er, fra venstre: Allan Weidmann, Lars Olrik og Henrik Thrane. På ’Noise Pollition’ spillede Kenneth Smedemark bas. Foto: PR
Black Income er, fra venstre: Allan Weidmann, Lars Olrik og Henrik Thrane. På ’Noise Pollition’ spillede Kenneth Smedemark bas. Foto: PR

Nyt album på vej

Allerede nu planlægger Black Income indspilningen af næste album. Bandet går i Medley-studiet 27. februar.

“Vi indspiller live og lægger så sangen på bagefter. Det giver musikken den bedste energi. Og det er netop energien, der er det vigtigste i vores musik,” siger Henrik Thrane.

Publiceret: 10. Januar 2017 11:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere