Det er ikke kun på mærkedage som 6. juli, vi markerer vores militære historie. Faktisk går vi hver eneste dag rundt og refererer til vores fortid.
- Vores samfund - og dermed også vores historie - afspejler sig i vores sprog, siger Ida Elisabeth Mørch,
Hun er videnskoordinator ved Dansk Sprognævn. Og hun ser flere kulturhistoriske spor i sproget. Blandt andet fra søens folk, der f.eks. "har vind i sejlene". Eller landbrugets folk, der er "spændt hårdt for".
- Men også den militære verden kan spores i sproget, fordi en lang række faste vendinger optages i sproget. Nogle af dem bevarer deres oprindelige betydning. Andre får en helt ny betydning. Og nogle udtryk ender med at have flere betydninger, siger hun.
Op gennem historien har krige haft afgørende betydning for opfattelsen af danskhed.
- Alene ved, at krige har flyttet landets grænser, har de haft betydning for, hvad vi opfatter som dansk. Så det er naturligt, at krigens verden også ses i sproget, siger Ida Elisabeth Mørch.
Herunder kan et lille udvalg af faste udtryk med militær oprindelse studeres. De er blandt andet fundet i Ordbog Over det Danske Sprog og Den Danske Ordbog.
Et slag på tasken:
Oprindeligt stammer udtrykket fra krigene og soldaterlivet i 1800-tallet. Når en soldat skulle vurdere, hvor meget ammunition, han havde tilbage, klappede han sin hånd mod den lille lædertaske, ammunitionen lå i. Derved kunne han fornemme nogenlunde, hvor mange kugler han havde.
I dag bruges udtrykket i stadig betydningen ?et kvalificeret gæt?, men ikke kun om krudt om kugler i en lædertaske.
De danske ordbøger er fulde af udtryk fra militærets verden.
Tordenskjolds soldater:
Oprindeligt stammer udtrykket fra fortællingen om Tordenskjold, der i forbindelse med slaget ved Marstrand lod sine alt for få soldater marchere i ring, så det så ud som om han rådede over langt flere soldater, end han i virkeligheden gjorde.
I dag bruges udtrykket i nedladende betydning, når en lille kreds af personer går igen i mange sammenhænge. For eksempel hvis en ny regering dannes af mange tidligere ministre.
Bredside:
Oprindeligt stammer udtrykket fra de gamle træskibes dage. Skibene var bevæbnet med kanoner, hvoraf de fleste var placeret hen ad skibets side. Når skibet lå optimalt placeret, affyredes alle kanoner på én side samtidig. Dette kaldtes en bredside.
I dag bruges udtrykket om at rette en voldsom kritik mod nogen. Gerne med mange argumenter på én gang.
At grave sig ned:
Udtrykkets oprindelige betydning er helt konkret: At man indretter sin militære forsvarskamp ved at grave skyttehuller eller skyttegrave.
Udtrykket bruges i dag også om at indtage et urokkeligt standpunkt. For eksempel i en politisk debat, der kan udvikle sig til en ?skyttegravskrig?.
Seneste betydning er, at man kan "grave sig ned", fordi man skammer sig.
At have ryggen fri:
Udtrykkets oprindelige betydning er militær, men tæt beslægtet med den almindelige, bredere betydning.
Hvis en militærstyrke har sikret sig mod angreb bagfra, har den ryggen fri. På samme måde kan man sige om alle andre, der sikrer sig mod anklager og angreb, at de har ryggen fri.
Et beslægtet udtryk er, at nogen falder andre i ryggen. Altså at en allieret eller meningsfælde pludselig angriber den, han ellers forventedes at bakke op.
Rustvogn:
Bilen eller vognen, der transporterer de døde, kaldes en rustvogn. Det skyldes, at rustvognen blev brugt til at bringe våben og ammunition frem til fronten. Den "rustede" altså soldaterne. Men på tilbagevejen medbragte den de soldater, der var blevet dræbt ved fronten.
I dag bruges udtrykket udelukkende i den sidste betydning: EN vogn, der transporterer de døde.
Råbe vagt i gevær:
En vagtpost råber vagt i gevær, når han slår alarm - enten på grund af en åbenbar fare, eller fordi han fornemmer en fare under opsejling. Meldingen får de andre soldater til at gribe deres våben og gøre klar til kamp.
I dag bruges udtrykket også om ikke-militære trusler. For eksempel kan der være grund til at råbe vagt i gevær, fordi alt for mange bliver dræbt i trafikken.
I felten:
I militær sammenhæng betyder betyder ?felten? den samme som slagmarken.
I dag kan man sige, at man går i felten for en sag, hvis man f.eks. kaster sig ind i en debat.
?Felten? kan også bruges som udtryk for den praktiske del af et arbejde: Direktøren sidder på kontoret, mens de ansatte arbejder ude i felten.
5. kolonne
En 5. kolonne er en gruppe eller en enhed, der arbejder bag fjendens linjer, og som primært står bag spionage og undergravning af modstandsviljen.
Udtrykket bruges også generelt om grupper, der – som regel i hemmelighed – arbejder for at undergrave moralen. For eksempel i et politisk parti.
Stroppetur:
Oprindeligt stammer udtrykket fra militærets verden, hvor det blev brugt om en meget hård afstraffelse eller irettesættelse. Eller om en streng og uafbrudt øvelse eller eksercits.
I dag bruges udtrykket stadig i militærets verden. Men også af andre i betydningen: En hård, karaktergivende prøvelse, der strammer folk op.
På/i række og geled:
Oprindeligt beskriver udtrykket den manøvre, at soldater stiller sig på en eller flere ordnede rækker i forbindelse med kamp eller øvelse.
I dag bruges udtrykket også om andre former for orden. For eksempel kan en spejder tømme sin rygsæk og lægge alle sine sager på/i række og geled. Udtrykket bruges, når orden er udtryk for en høj grad af disciplin eller sirlighed.
Alliere sig:
Oprindeligt er udtrykket militært. Men betydningen ligger meget tæt op ad den, der bruges i daglig tale i dag.
At alliere sig med nogen kunne betyde, at man sluttede fred med fjenden, hvorved soldater fra begge parter pludselig kæmper på samme side.
I dag bruges udtrykket om stort set alle, der forener sine kræfter for at stå stærkere eller opnå noget, man ikke kan opnå alene.
Trække blank:
Udtrykket henviser til det blanke blad på et sværd eller en sabel. Hvis en soldat ikke længere kunne bruge sit gevær, kunne han trække blank og kæmpe videre med sit sværd.
Udtrykket bruges i dag om at gøre klar til kamp – og lade sin modstander se, at man er klar. Ikke kun med våben, men også i verbale konflikter.
Udtrykket har også en slang-betydning, der bruges om en mand, der blotter sin penis. For eksempel for at tisse på åben gade.
At få noget på kornet:
Udtrykket henviser til sigtekornet på et skydevåben. At få/have noget på kornet betyder dermed at have sit mål i sigte; At have sin plan indenfor rækkevidde.
At opruste:
Udtrykket betyder i militærsammenhæng at udstyre sig med krigsmateriel; At sætte i krigsberedskab. Udtrykket henviser til en rustning.
I dag bruges udtrykket også ikke-militært om at forberede sig på udfordringer.
Publiceret: 04. Juli 2012 09:00
Badminton i lange baner, sved på panden og masser af grin. Det lover trænerne for børn og unge mellem 7 og 14 år, der vil med på badmintonskole i...
25-05-13 | Læs hele artiklen
Igen i år er der sammenskudsgilde i "rød stue", hvor man kan få lov at hilse på spidskandidaterne fra såvel socialdemokraterne som SF og de radikale. ...
25-05-13 | Læs hele artiklen
Lørdag den 1. juni og søndag den 2. juni inviterer De Vestfynske Kunstnere indenfor. 27 Kunstnere på Vestfyn åbner dørene fra kl. 10-16, og håber, at ...
25-05-13 | Læs hele artiklen
To strækninger på Vestre Ringvej, fra Egumvej til Egeskovvej og fra Prangervej til jernbanebroen, skifter i år den klassiske græsstribe i...
24-05-13 | Læs hele artiklen
"Vi glæder os. Det er et rigtig godt redskab," siger Kenneth Benfeldt. Han er leder af færdelspolitiets operative sektion hos Sydøstjyllands Politi....
24-05-13 | Læs hele artiklen
Fra den 3. juni til den 6. juli vil du på Middelfart Bibliotek kunne læse ikke mindre end 77 forskellige fortællinger, der alle relaterer til Fyn....
24-05-13 | Læs hele artiklen
Dugfriske tal, offentliggjort af Ministeriet for børn og undervisning, viser, at unge i Fredericia placerer sig flot i en aktuel, landsdækkende...
24-05-13 | Læs hele artiklen
Fredericia må undvære Landsoldaten til 6. juli festen. Men til gengæld får fæstningsbyen royalt besøg. Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen har takket...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Region Syddanmarks rygcenter i Middelfart fik tidligere på måneden besøg af regionsrådsformand Carl Holst. Det var dog ikke en dårlig ryg, der sendte ...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Idémøbler Fredericia har besluttet, hvem der skal have del i de 35.000 kroner, som blev indsamlet ved butikkens åbningsauktion i marts. Pengene...
23-05-13 | Læs hele artiklen
Når Danmark næste år skal lægge jord til Eurovision og det internationale Melodi Grand Prix, skal det ske i Fredericia. Det er i hvert fald håbet hos ...
22-05-13 | Læs hele artiklen
Der findes mange måde at nyde naturen på. I Naturparken Hindsgavl Dyrehave ved Middelfart møder du et rigt og varieret dyre- og planteliv. Hvis du...
22-05-13 | Læs hele artiklen