Mathias Kloster bor sammen med sin søn og kæreste, Jannni. Han havde aldrig troet, at han kunne vinde over sin stammen. Men det kunne han. Foto: Peter Friis Autzen
Mathias Kloster bor sammen med sin søn og kæreste, Jannni. Han havde aldrig troet, at han kunne vinde over sin stammen. Men det kunne han. Foto: Peter Friis Autzen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

23 og - næsten - færdig med at stamme

Mathias Kloster har altid stammet så voldsomt, at han næsten ikke kunne tale. Fire dages kursus har ændret alt

Det er ikke nogen lille ting at stamme. Slet ikke, når man stammer så meget, som Mathias Kloster fra Fredericia gør. Eller rettere: Gjorde.

Mathias havde for længst indstillet sig på, at han aldrig ville komme til at tale som alle andre. Og han havde for længst skudt en hvid pind efter den følelse af selvstændighed, det giver at kunne ringe til lægen selv. Eller spørge om vej på gaden selv. Eller selv at sige, hvad man hedder.

At stamme er drænende for selvtilliden, energien, det sociale liv, karrieremulighederne - alt.

Men så kom Mathias på et kursus, der ændrede hans liv.

“Jeg er verdens lykkeligste mand. Der er så mange ting, der lykkes for mig nu. Ikke kun tale-ting, men også andre ting, som lykkes fordi jeg har fået selvtillid og energi,” siger den 23-årige far til et-årige Matti.

Han fortæller sin historie for at give andre stammere håb.

“Der tales ikke ret meget om stammere. Derfor er der risiko for, at stammere overser muligheden for at få den hjælp, jeg fik. Det må ikke ske,” siger Mathias.

Udmattet klovn

Lokalavisen mødes med Mathias i hans lille lejlighed.

“Jeg har gode og dårlige dage - sådan har det altid været,” siger han.

I dag er ikke den bedste dag.

“Jeg stammer også lige nu, hvor jeg sidder og snakker med dig,” siger Mathias.

Og det er rigtigt. Han dvæler ved nogle lyde, trækker andre ud og gentager nogle få. Men han går aldrig helt i stå, og snakken er uanstrengt.

“Før jeg tog på kursus, kæmpede jeg med hvert eneste ord. En hård kamp, hvor jeg vred mig og fik tics. Det var udmattende, og jeg følte, at jeg lignede en klovn,” siger han.

“Nu har jeg lært nogle teknikker, som hjælper mig. Jeg er ikke 'kurreret' - og bliver det heller ikke. Men jeg har fået nogle redskaber, der gør mig i stand til at leve med min stammen og arbejde med den,” siger han.

De nye teknikker skal holdes ved lige. Derfor er Mathias hver dag i telefonisk kontakt med en personlig coach. Og han vil løbende genopfriske kurset.

“Og så skal jeg hver dag tale med 50 personer. Dels for at møde frygten og dels for at holde teknikkerne ved lige,” siger han.

For at nå op på 50, kan han finde på at spørge fremmede i supermarkedet om klokken. Eller ringe til et hotel og spørge ind til priser. Alt tæller med.

Han erkender, at indsatsen kræver energi. Men det er intet ved siden af den energi, der kostede at stamme, som han gjorde før.

“Jeg kan huske, da jeg skulle på efterskole. Jeg vidste, at vi skulle præsentere os selv den første dag. Det var jeg så bange for, at jeg brugte hele sommeren på at gruble over, hvordan jeg skulle håndtere det - hvordan jeg slap igennem det. Den slags bekymringer er forbi nu. Det er med til at give mig en helt ny energi - næsten et helt ny personlighed. I hvert fald kunne min kæreste næsten ikke kende mig, da jeg kom hjem fra kurset,” siger han.

Fire dage med top-fokus

Kurset var en del af McGuire-programmet. Det blev i 1994 grundlagt af amerikanske Dave McGuire, der selv havde stammet hele livet.

Kurset kostede 12.000 kroner plus hotelovernatning og forplejning.

“Det er mange penge. Især for en person, som havde mistet troen på, at nogetsomhelst ville virke. Men det er det hele værd,” siger Mathias.

Opfølgende kurser er langt, langt billigere.

Programmet er meget intensivt og kan ikke sammenlignes med den ugentlige halve time hos en talepædagog, Mathias tidligere havde.

“Vi begyndte tidligt om, morgenen - før klokken syv - og fortsatte til klokken 23. Uden kontakt med familien derhjemme. Fuldt fokus og hårdt arbejde,” siger han.

På førstedagen filmes kursisterne, hvor de fortæller deres navn og baggrund. På tredjedagen står de på en talerstol foran Magasin i Aarhus og taler til forbipasserende.

Mathias ser på sine egne videoer og konstaterer, at det er to forskellige mænd: Den ene vrider sig næsten som i smerte ved at sige sit navn. Den anden taler ganske vist med tydelige spor af kursets vejrtrækningsteknikker, men meget mere afslappet og forståeligt.

“Det er en måned siden, jeg var på kurset. Siden har jeg været til jobsamtale på Hybyhus - og har fået jobbet. Mit liv er forandret,” siger Mathias.

Publiceret: 14. Marts 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Fredericia

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt